Ny finansdirektør i Jespers Torvekøkken

Den nye finansdirektør skal accelerere selskabets vækst, hvor målet i første omgang er en halv milliard kroner i omsætning.
Peter Ørding Andreasen vil trække på sin erfaring med at arbejde med store mængder data og effektivisering af forretningsprocessor, som han blandt andet har fra sin tid i Saxo Bank. | Foto: Jespers Torvekøkken / Pr
Peter Ørding Andreasen vil trække på sin erfaring med at arbejde med store mængder data og effektivisering af forretningsprocessor, som han blandt andet har fra sin tid i Saxo Bank. | Foto: Jespers Torvekøkken / Pr

Peter Ørding Andreasen er nyt medlem af ledelsen i et af de større danske cateringselskaber, Jespers Torvekøkken.

Det er også et voksende selskab, den nye finansdirektør træder ind i. Med en styrket grøn profil forsøger Jespers Torvekøkken at nå milepælen på 500 mio. kr. i omsætning, og det skal den nye finansdirektør hjælpe med til.

Det skal blandet andet ske via en strømlining og effektivisering af dele af forretningen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Jespers Torvekøkken vokser virkelig meget, både målt i antal medarbejdere, antal kunder og i produktionen. Det kræver nye indsigter og en erfaring af den kaliber, som Peter har. Det er fantastisk, at vi har fået en profil som Peter ombord i direktionen nu,” udtaler adm. direktør i Jespers Torvekøkken, Ronny Saul, i en pressemeddelelse. 

Peter Ørding Andreasen vil trække på sin erfaring med at arbejde med store mængder data og effektivisering af forretningsprocesser, som han blandt andet har fra sin tid i Saxo Bank, udtaler han i samme pressemeddelelse. 

”Ved at integrere finans tidligt i processen, så som ved åbningen af nye kantiner, kan vi undgå fejl og skabe en mere effektiv og lønsom drift. Min erfaring med data og modellering vil være en værdifuld ressource for Jespers Torvekøkken i denne henseende,” udtaler den nye finansdirektør.

I Jespers Torvekøkkens regnskab for 2021/22 kunne man læse om en bruttofortjeneste og en bundlinje, der er vokset markant i forhold til de forrige fire år.

Siden dengang er adskillige nye kunder kommet ombord, blandt andet en aftale om driften af 16 kantiner hos ejendomsselskabet Wihlborgs. Aftalens værdi er ikke offentliggjort, men omfatter levering af ca. 1.600 kuverter dagligt fordelt over fem faste kantiner og 11 såkaldte satellitkantiner, der drives uden fast bemanding.

Seneste nyhed fra selskabet var en ny kunde med i alt 1000 daglige serveringer. Derved kom selskabet en smule tættere på det føromtalte mål på en halv milliard kroner i omsætning.

Adm. direktør Ronny Saul har tidligere til FødevareWatch udtalt, at selskabet er et år foran i målsætningen om at ramme en omsætning på en halv milliard kroner i 2024/25-regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også