Waoo skifter topchef

Brian Lønroth bliver ny adm. direktør i Waoo. Han har indtil nu været markedsdirektør hos tv- og bredbåndsdistributøren. 
Foto: Morten Degn
Foto: Morten Degn
af NIKOLAJ HARDING

Brian Lønroth er ny adm. direktør hos tv- og bredbåndsdistributøren Waoo, fremgår det af CVR-registeret. 

Den nye adm. direktør har været markedsdirektør i Waoo siden maj 2021 og har tidligere erfaring fra TDC. Ifølge hans LinkedIn-profil har han sideløbende med Waoo-jobbet også været markedsdirektør i Fibia, der ejer Waoo. 

Waoo, der har hovedkvarter i Aarhus, er leverandør af internet, tv og telefoni via fibernet.

Brian Lønroth tager over fra Dorte Winther Olsen, der har siddet på posten siden oktober 2020. Hun var oprindeligt finansdirektør i Waoo, men overtog posten som adm. direktør, efter selskabet fyrede daværende topchef Jørgen Stensgaard.

Fyringen skete ”på baggrund af økonomiske dispositioner, der ikke er forenelige med vores værdier og rollen som administrerende direktør”, lød det dengang fra Waoo. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også