Tidligere chefredaktør tager ny tørn hos Better Collective

Pernille Holbøll har også tidligere været tre måneder hos sportsmediekoncernen Better Collective mellem sine ansættelser hos Ekstra Bladet og B.T.
Pernille Holbøll har tidligere arbejdet i tre måneder for Better Collective, hvor hun nu skal tilbage og stå i spidsen for bl.a. brugen af AI-generet indhold. | Foto: PR/Better Collective
Pernille Holbøll har tidligere arbejdet i tre måneder for Better Collective, hvor hun nu skal tilbage og stå i spidsen for bl.a. brugen af AI-generet indhold. | Foto: PR/Better Collective

Den tidligere ansv. chefredaktør for B.T og chefredaktør på Ekstra Bladet Pernille Holbøll starter til december i en ny stilling hos Better Collective, oplyser hun og Better Collective.

I den nyoprettede stilling skal Pernille Holbøll lede ”den strategiske udvikling af AI-genereret redaktionelt indhold” hos koncernens sportsmediebrands.

Det er ikke første gang, Pernille Holbøll har været ansat hos Better Collective.

Efter sin tid som medlem af chefredaktionen hos Ekstra Bladet var hun i 2022 i nogle måneder hos Better Collective, inden hun tog jobbet som ansv. chefredaktør hos B.T.

Her blev hun med egne ord fyret i august efter godt 16 måneder på pinden, da B.T. og investerings-sitet Euroinvestor skulle integreres bedre. Her valgte ledelsen at gå med Simon Richard Nielsen som ansv. chefredaktør.

I en pressemeddelelse om ansættelsen af Pernille Holbøll fremhæver Better Collective netop hendes erfaringer med en digital omstilling af de to tabloidmedier.

Selv mener Pernille Holbøll, at Better Collective, der råder over en række medier som Tipsbladet, Action Network og Playmaker HQ, er i en stærk position til at udnytte kunstig intelligens bedst muligt.

”For at realisere Better Collectives vision om at blive den førende digitale sportsmediegruppe er det afgørende at kunne udnytte de muligheder og synergier, AI tilbyder, når det kommer til at udvikle og skalere redaktionelt indhold globalt,” siger hun i selskabets pressemeddelelse.

Pernille Holbøll starter i sit nye job 1. december.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også