Vestager trækker sig som kandidat til europæisk bankjob

Margrethe Vestager har opgivet at blive chef for Den Europæiske Investeringsbank. Hun trækker sit kandidatur og genoptager sit job som EU-kommissær. (Opdateret)
Margrethe Vestager har været på orlov siden september. | Foto: Finn Frandsen
Margrethe Vestager har været på orlov siden september. | Foto: Finn Frandsen
af ritzau

Margrethe Vestager får ikke posten som chef for Den Europæiske Investeringsbank. Hun trækker sig som kandidat og vender tilbage til EU-Kommissionen, oplyser hun selv.

”I overensstemmelse med den danske regering har jeg trukket mig som deres kandidat til formandskabet for Den Europæiske Investeringsbank,” siger Margrethe Vestager i en skriftlig kommentar.

Ifølge den spanske avis El Pais går posten til Spaniens finansminister, Nadia Calviño. Hun har siden september været Vestagers hårdeste konkurrent til posten.

Vestager lignede oprindeligt det bedste bud i kraft af sin store internationale erfaring fra EU-Kommissionen, hvor hun som ledende næstformand har spillet en fremtrædende rolle som EU’s konkurrencekommissær.

Nadia Calviño anses dog som velkvalificeret til posten og har i kraft af det spanske formandskab for EU været vært for møderne for EU-landenes økonomi- og finansministre i de seneste måneder.

Afgørelsen træffes i denne ministerkreds.

”Jeg vil gerne takke den danske regering for at opstille mit navn. Jeg ønsker alle de andre kandidater held og lykke. Jeg vil også gerne takke alle dem, der har støttet mig i at reformere banken og gøre den mere strategisk, hurtigere og mere relevant,” siger Margrethe Vestager.

Hun har taget orlov fra EU-Kommissionen i de seneste måneder, men står ikke jobløs efter fredagens afgørelse.

”Jeg vil genoptage mine opgaver i Europa-Kommissionen,” siger Vestager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også