Lego Fonden henter tidligere kommunikationsdirektør i Salling Group

I sit nye job skal han lede Lego Fondens kommunikation og på anden vis varetage fondens interesser.
Lego Fonden ansætter ny kommunikationsprofil. | Foto: Ole Lind
Lego Fonden ansætter ny kommunikationsprofil. | Foto: Ole Lind

Fra årsskiftet henter Lego Fonden en ny profil til i skikkelse af Mads Hvitved Grand.

Fremover skal han lede Lego Fondens kommunikation og på anden vis varetage fondens interesser, oplyser han i et opslag på LinkedIn.

Mads Hvitved Grand har en fortid som kommunikationsdirektør i Salling Group, hvor han var frem til 2019. Dengang stoppede han for at flytte til Færøerne med sin familie, hvorefter han startede sit eget bureau. Inden da havde han haft kommunikationsstillinger i Dansk Supermarked – det nuværende Salling Group – og på Aarhus Universitet.

I opslaget skriver Mads Hvitved Grand bl.a., at han ser frem til at blive en del af Lego Fonden, som seneste år gav bevillinger på 3 mia. kr. til programmer med fokus på børn, familier og lærere over hele verden.

Allerede i denne uge mødte han sine kommende kollegaer på to ”teamdage” i Billund, hvor den erhvervsdrivende fond har hovedsæde. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også