Mærsk udnævner ny chef for Nordamerika
A.P. Møller-Mærsk har udnævnt Charles van der Steene som ny chef for Nordamerika med virkning fra 1. februar 2024, hvor han overtager roret fra Narin Phol.
Det skriver A.P. Møller - Mærsk i en meddelelse mandag eftermiddag.
Van der Steene, der har været i Mærsk siden 2011, har tidligere ledet Mærsks kommercielle organisation i Nordamerika og har senest stået i spidsen for Mærsks Global Commercial Excellence and Transformation-organisation.
Narin Phol vil blive produktchef for Logistics & Services i ledelsesteamet med base i København. Charles van der Steene vil også blive en del af Mærsks ledelsesteam.