N1-direktør overtager roret i Norlys' fiberforretning

En af kerneopgaverne for Carsten Bryder Thejls bliver at øge tilslutningsprocenten til Norlys’ fibernet, lyder det fra formand.
Carsten Bryder Thejls nåede at være adm. direktør for elselskabet N1 i over to år og har en fortid i Global Connect, TT-Netværket, TDC og Telenor. | Foto: Pr
Carsten Bryder Thejls nåede at være adm. direktør for elselskabet N1 i over to år og har en fortid i Global Connect, TT-Netværket, TDC og Telenor. | Foto: Pr

Carsten Bryder Thejls, der i dag er adm. direktør i elselskabet N1, bliver ny direktør i Norlys’ fiberforretning.

Han overtager depechen fra Torben Poulsen, der har fået en ny stilling i Norlys-koncernen som mobildirektør.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at Carsten Bryder Thejls’ kerneopgave bliver at få en større tilslutningsprocent til selskabets fiberforretning.

”I 2023 nåede Norlys’ fiberforretning en flot milepæl med en tilslutningsprocent på over 50, og den udvikling skal vi fortsætte ved at få endnu flere til at tilvælge fiberen,” udtaler Carsten Bryder Thejls og fortsætter:

”Samtidig skal vi udvikle fibernettet med nye produkter, services og processer, så vi kan imødekomme kundernes ønske om stabile og enkle sammenhængende oplevelser, og her får vi et særligt fokus på erhvervskunderne.”

Carsten Bryder Thejls nåede at være adm. direktør for N1 i over to år og har en fortid i Global Connect, TT-Netværket, TDC og Telenor.

Ifølge bestyrelsesformand for Norlys’ fiberforretning, Jesper Vinter Barslund, skal divisionen skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret fiberforretning i de kommende år.

”Med et solidt branchekendskab, bred ledelseserfaring og stærke tekniske kompetencer, er Carsten Bryder Thejls den helt rette til at accelerere den udvikling,” udtaler Jesper Vinter Barslund.

Norlys oplyser i pressemeddelelsen, at rekrutteringen af en ny adm. direktør til N1 nu er i gang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også