Twoday får ny topchef: Carsten Boje Møller træder tilbage

It-koncernen Vismas frasolgte konsulentforretning, Twoday, får ny mand i spidsen. Christian Pedersen, der kommer fra Tietoevry Create, tager over fra Carsten Boje Møller. 
”Virksomheden har de bedste kompetencer i nogle af de mest attraktive dele af markedet,” siger Christian Pedersen. | Foto: Twoday / PR
”Virksomheden har de bedste kompetencer i nogle af de mest attraktive dele af markedet,” siger Christian Pedersen. | Foto: Twoday / PR
af NIKOLAJ HARDING

Efter 18 år i virksomheden har Carsten Boje Møller har valgt at træde tilbage som topchef for it-konsulenthuset Twoday den 4. marts 

Det oplyser Twoday i en pressemeddelelse. 

Det bliver Christian Pedersen, der overtager roret i selskabet, og han kommer fra en stilling som adm. direktør i Tietoevry Create. 

Ifølge pressemeddelelsen sker skiftet på et naturligt tidspunkt for Twoday, der består af it-koncernen Vismas nu frasolgte it-konsulentforretning.

”Jeg er meget stolt over det, vi har opbygget med Twoday, og ikke mindst over, at jeg kan forlade virksomheden i så fantastisk en forfatning. Skiftet kommer på et naturligt tidspunkt, hvor vi har afsluttet overgangen til at være en selvstændig virksomhed og har en fremragende leder i Christian, der er klar til at tage over som CEO,” siger Carsten Boje Møller og fortsætter: 

”Christian har drevet mange initiativer, der minder om Twoday’s strategiske prioriteter, og derfor ser jeg et stort potentiale i at få hans ekspertiser med om bord. Jeg vil gerne takke alle mine fantastiske kolleger hos Twoday for deres tillid og dedikation gennem årene, og jeg ønsker Christian alt det bedste i hans nye stilling.” 

Den afgående topchef Carsten Boje Møller har stået i spidsen for Twoday, siden det opstod ud af frasalget af Vismas konsulentforretning i efteråret 2022. 

”Spændende rejse”

Christian Pedersen ser frem til at komme i gang med det nye job.

”Virksomheden har de bedste kompetencer i nogle af de mest attraktive dele af markedet inden for data, AI, softwareudvikling, design og forretningsapplikationer. Twoday leverer også avancerede digitale løsninger til nogle af de mest fremsynede private og offentlige kunder,” siger Christian Pedersen og fortsætter: 

”Derfor glæder jeg mig til at blive en del af et allerede stærkt fundament og drive Twodays vækst sammen med alle mine nye kolleger.” 

Twoday er ejet af kapitalfonden CVC, og i en fælles udtalelse glæder fonden sig over at have fået en kapacitet, som Christian Pedersen ombord.

Vi er utroligt glade for udnævnelsen af Christian Pedersen som CEO og anser ham for at være et perfekt match for virksomheden. Vi vil også gerne takke Carsten for hans ekstraordinære bidrag til virksomheden gennem hans mange år ved roret. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med ham gennem Twoday’s vellykkede overgang til at være en selvstændig virksomhed, som nu er godt klædt på til yderligere vækst.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også