Tetriis-entreprenør udnævner ny topchef: "Den sindige jyde"

Søren Laubjerg Daugaard træder op på øverste trin hos entreprenørvirksomheden Rasmus Friis. Ifølge stifteren har den nyudnævnte adm. direktør ”gennem årene gjort sig klar til at løfte en vigtig arv.”
Søren Laubjerg Daugaard har de seneste tre år været del af direktionen hos entreprenørfirmaet Rasmus Friis. | Foto: PR
Søren Laubjerg Daugaard har de seneste tre år været del af direktionen hos entreprenørfirmaet Rasmus Friis. | Foto: PR

Entreprenørvirksomheden Rasmus Friis foretager generationsskifte i toppen af organisationen, hvor Søren Laubjerg Daugaard fra 1. april tager over som adm. direktør efter Michael Borchers.

Det skriver udviklingskoncernen Tetriis, som virksomheden er del af, i en pressemeddelelse.

Søren Laubjerg Daugaard har været hos Rasmus Friis i mere end et årti og havde inden da høstet ledelseserfaring fra bl.a. Sjælsø Gruppen, Pihl & Søn samt NCC. De seneste tre år har han været med i entreprenørforretningens direktion med titel af partner og COO.

Ifølge meddelelsen er den nye topchef ”på mange måder det helt oplagte valg.”

”Søren har gjort et fantastisk stykke arbejde i direktionen og har gennem årene gjort sig klar til at løfte en vigtig arv. Søren er grundig, arbejdsom – den sindige jyde – og et godt supplement til både mig og koncernledelsen generelt,” siger Tetriis-stifter og medejer Rasmus Friis.

Selv fortæller Søren Laubjerg Daugaard, at han har ”en særlig kærlighed til kunderne og de stærke samarbejder med andre aktører i branchen.”

”Jeg ser frem til at arbejde strategisk med de synergier, der er mellem Tetriis-koncernens egne, store koncepter og de mange spændende projekter, vi udvikler og opfører for andre bygherrer. Vi er en del af en stærk værdikæde, og det bliver mit arbejde fortsat at udvikle og tydeliggøre alt det, vi kan,” lyder det fra den nyudnævnte topchef.

Den afgående af slagsen, Michael Borchers, kommer fremover til at arbejde med udviklingsprojekterne under det nye forretningsområde TEU (totalentreprise med udvikling).

Hos Tetriis-koncernen forlod Rasmus Friis posten som adm. direktør 1. marts, da William Kanta tog over.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også