EU finder eksempler på mulig greenwashing hos 20 flyselskaber

EU har set på påstande fra flyselskaber om, at CO2-udledninger kan opvejes af klimaprojekter. SAS er med på EU’s liste.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

EU-Kommissionen har identificeret en række potentielt vildledende grønne påstande fra 20 flyselskaber.

Det skriver Kommissionen i en pressemeddelelse tirsdag.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er SAS blandt de flyselskaber, som potentielt har vildledt forbrugere.

EU-Kommissionen har sammen med et netværk af europæiske myndigheder for forbrugerbeskyttelse (CPC) undersøgt området efter en henvendelse fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

Der har især været fokus på påstande fra flyselskaberne om, at CO2-udledninger fra en flyvetur mod et ekstra gebyr kan opvejes af klimaprojekter eller brug af bæredygtigt brændstof.

Europæiske forbrugermyndigheder er bekymrede for, at den praksis er vildledende og i dermed i strid med EU’s direktiv om urimelig handelspraksis.

”På deres side mangler flyselskaberne stadig at afklare, hvorvidt sådanne påstande kan underbygges af solide videnskabelige beviser,” skriver EU-Kommissionen i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også