Carlsberg henter to nye medlemmer til ledelsen

Carlsberg udnævner en intern kandidat til ny teknologidirektør og henter en profil fra Colgate-Palmolive ind i nyoprettet stilling som marketingdirektør.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af MARKETWIRE ‎

Bryggeriet Carlsberg har udvidet sin ledelse med to personer i form af Esther Wu, der kommer fra en anden rolle i selskabet, og Yves Briantais, som kommer til fra amerikanske Colgate-Palmolive.

Esther Wu bliver ny teknologidirektør - Chief Information Officer - og med forfremmelsen af hende tager topchef Jacob Aarup-Andersen endnu et skridt mod sit eget mål om at få flere kvinder ind i topledelsen. 

”Vi kan ikke være seriøse omkring diversitet, hvis hele ledelsen er hvide, midaldrende mænd. Vi er nødt til at have en ledergruppe, der er divers, fordi det er med til at skabe diverse teams i hele virksomheden,” siger Jacob Aarup-Andersen ifølge erhvervsmediet Finans. 

Yves Briantais, der har haft en lang række ledelsesroller hos Colgate-Palmolive, bliver samtidig marketingdirektør hos Carlsberg. 

Rollen som marketingdirektør er nyoprettet og skal være med til at sikre yderligere vækst i forbindelse med Accelerate Sail-strategien, oplyser Carlsberg. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også