Kommunikationsbureau udvider partnerkreds med Venstre-profil

Tidligere partisekretær i Venstre og kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer bliver ny partner i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.
Foto: Pr/ulveman & Børsting
Foto: Pr/ulveman & Børsting

Christian Hüttemeier træder 1. september ind i partnerkredsen hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting. Det oplyser bureauet selv i en meddelelse.

Christian Hüttemeier har bevæget sig i krydsfeltet mellem politik, journalistik og kommunikation i en længere årrække. Han har senest været partisekretær i Venstre, pressechef samme sted og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han var statsminister for Venstre. Derudover har han været kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer og politisk journalist hos Jyllands-Posten og Politiken.

”Christian Hüttemeier er et kæmpe scoop for os som virksomhed og vores kunder. Han er uden tvivl én af de tungeste og dygtigste rådgiverprofiler i dansk politik, hvor han i en årrække har været helt tæt på beslutningerne i dansk toppolitik. Sammenholdt med hans journalistiske erfaring er vi helt overbeviste om, at vi har det bedste grundlag for at fortsætte vores vækst og styrkeposition i markedet,” udtaler medstifter af bureauet Michael Ulveman.

Derudover har Ulveman & Børsting hyret to nye medarbejdere, som nu har sendt bureauets samlede medarbejdertal op over 30, oplyses det i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også