Watch Medier

SAS hårdt ramt i august - flere ruter genåbnes

I august mistede SAS tæt på tre ud af fire af passager i forhold til august sidste år. Der varsles dog genåbning af flere ruter i efteråret - primært indenrigs i de skandinaviske lande, men også 18 ruter til kernedestinationer i Europa.

Flere SAS-fly har udsigt til at komme på vingerne. | Foto: Tariq Mikkel Khan

SAS har ligesom resten af luftfartsbranchen været hårdt ramt af udbruddet af coronavirus.

Landegrænser er blevet lukket, rejserestriktioner er blevet indført, og det har gjort ondt på selskabet.

I august har SAS mistet tæt på tre ud af fire af passager sammenlignet med samme måned i 2019.

Det fremgår af selskabets trafiktal.

717.000 passagerer fløj med SAS, hvilket er omtrent 74 procent - eller 2,1 million passagerer - færre end sidste år.

Tilbagegangen er på niveau med den, flyselskabet oplevede i juli. Her faldt passagertallet med 75 procent.

SAS pointerer dog, at der var 12.000 flere passagerer i august, end det var tilfældet måneden før.

I løbet af efteråret vil flyselskabet genåbne flere ruter for at imødekomme, at efterspørgslen langsomt er på vej tilbage.

"Primært vil vi genoptage indenrigsflyvninger i Danmark, Norge og Sverige, men vi vil også genåbne 18 ruter til kernedestinationer i Europa," siger topchef Rickard Gustafson i en kommentar.

"Ydermere sigter vi efter at fortsætte vores flyvning til Asien og igen tilbyde fly til alle de tre kontinenter, vi normalt opererer på," lyder det.

Faldet i passagerantallet var procentvis større både i april, maj og juni, hvor det var på 95,7, 93,4 og 88 procent.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs