Watch Medier

Rovsing venter højere rumfartsaktivitet efter coronaramt årsregnskab

En solid ordrebog og ordretilgang får den danske underleverandør til rumfartsindustrien Rovsing til at se optimistisk på fremtiden efter et årsregnskab, der blev ramt af corona-dønninger.

Rovsing-hovedkvarteret i Skovlunde ved Ballerup. | Foto: Sebastian G. Brandenhoff

Den danske børsnoterede rumfarts- og satellitvirksomhed Rovsing har ikke kunne se sig fri for benspænd fra covid-19 i det forskudte regnskabsår 2019/20, hvor coronavirusset lagde en dæmper på aktiviteten i rumfartsindustrien.

Selskabet, som er leverandør til rumfartsindustrien, havde i regnskabsåret et nettoresultat på minus 6,8 mio. kr. mod et nettoresultat på minus 4 mio. kr. i det forudgående regnskabsår.

Den negative udvikling skyldes et sløjt første halvår, hvor det omkostningstunge projekt "T6A EPS EGSE" blev færdiggjort, og Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) udskød nye rumfartsprojekter.

"Performance i første halvår var dårlig, men lektien fra halvåret og de langsigtede strategiske fordele ved T6A EPS EGSE-projektet giver en god referenceramme for Rovsings fremtidige markeder og forretningsudvikling," fremgår det af regnskabet.

Omsætningen faldt til 21,8 mio. kr. fra 28,2 mio. kr. regnskabsåret før, hvilket hænger sammen med den lavere aktivitet, mens driftsindtjeningen (EBITDA) endte på minus 0,9 mio. kr. mod tidligere 0,3 mio. kr.

Den negative udvikling blev dog vendt i andet halvår, hvor både selskabets omsætning og driftsindtjening steg, efter at Rovsing vandt opgaver på flere rumfartsprojekter, såsom ESA's missioner ved navn PLATO og SMILE.

"Ledelsen ser udviklingen fra andet halvår og frem som positiv med en solid ordrebog og ordretilgang, som peger på en højere markedsaktivitet sammenlignet med tidligere år," skriver Rovsing i regnskabet.

Med forventningen om højere aktivitet i de kommende år venter selskabet både højere omsætning og driftsresultat i det kommende regnskabsår.

Rovsings aktie steg efter regnskabsaflæggelsen fredag umiddelbart med 6,7 pct. til 57,40 kr.

Rovsing nedjusterer efter lav omsætning og minusdrift i første halvår

Rovsing: Udskudte projekter vil give effekt i andet halvår

Rovsing leverer den ventede fremgang – men har fortsat underskud 

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs