Watch Medier

Børsdebutant falder til under udbudskursen

Windowmaster formåede ikke at holde sig over udbudskursen på første handelsdag efter cleantech-selskabets debut på den danske vækstbørs First North. Det oprindelige aktieudbud var ellers overtegnet med 138 procent.

Erik Boyter er adm. direktør og medlem af Windowmasters bestyrelse. | Foto: PRESSE

Windowmaster - en dansk leverandør af klimaanlæg - har ikke fået en drømmedebut på vækstbørsen First North, idet aktien efter åbningen tirsdag faldt ned under den pris på 10,42 kr., som de nye aktionærer i selskabet tegnede aktier til i forbindelse med børsnoteringen.

Kort efter åbningen var aktien oppe at runde i 10,60 kr., men den faldt ret hurtigt tilbage under tegningskursen. Ved 11.15-tiden tirsdag var kursen 9,73 kr. svarende til et fald på næsten 6,7 pct. I løbet af formiddagen var aktien dog helt nede i 9,25 kr.

Windowmaster blev oprindeligt grundlagt i 1990 som en del af Velux-koncernen, men cleantech-virksomheden blev i 2015 opkøbt af Erik Boyter, som i dag er bestyrelsesmedlem og administrerende direktør i selskabet.

Under børsintroduktionen blev der solgt aktier for 59 mio. kr., og udbuddet, som sluttede tirsdag i sidste uge, blev overtegnet med 138 pct.

"Vi er glade for, at så mange investorer har vist os tillid og valgt at deltage i den spændende vækstrejse, som Windowmaster skal ud på de kommende år. Windowmaster er verdensledende inden for klimaanlæg baseret på frisk luft, og den position kan vi nu udnytte endnu bedre. Vores løsninger gavner klimaet, og derfor er vi en central deltager i den grønne omstilling på globalt plan," udtaler Erik Boyter i en meddelelse i forbindelse med tirsdagens børsdebut.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs