Watch Medier

Nye corona-tilbageslag jager en skræk i livet på erhvervslivets mindste virksomheder

Over 40 pct. af de danske små og mellemstore virksomheder venter et fald i omsætningen i år, viser en undersøgelse foretaget af revisions- og konsulentfirmaet BDO.

Nye coronarestriktioner får bekymringerne til at vokse hos små virksomheder, som i forvejen har oplevet tilbageslag. | Foto: Mads Claus Rasmussen

Coronakrisen vil ramme små og mellemstore virksomheder hårdest, og med den seneste tids opblussen stiger bekymringerne for en fortsat krise ind i det nye år.

Det viser nye undersøgelser blandt mindre virksomheder og reaktioner efter de seneste coronarestriktioner, skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Undersøgelsen er foretaget af revisions- og konsulentfirmaet BDO, og af den fremgår det, at over 40 pct. af de danske SMV'er venter et fald i omsætningen i år.

Knap 40 pct. af de mindre virksomheder venter dertil, at coronakrisen vil påvirke omsætningen negativt i 2021.

Det står i kontrast til de store selskaber, hvor flere på trods af coronakrisen har fremgang i år. Dertil har flere opjusteret.

"Dansk økonomi har udviklet sig langt bedre, end de fleste havde frygtet, men tallene viser, at der er en betydelig bekymring om, hvad fremtiden bringer. Og det er en bekymring, vi deler. Der er udsatte skatter og moms, og kan vi være sikre på, at der er likviditet til de betalinger? Begynder ordrerne at tørre ud for de eksportorienterede virksomheder," siger Stig Holst Hartwig, der er topchef i BDO, til avisen.

Trods de dystre forventninger til den nærmeste fremtid viser en måling fra brancheorganisationen SMVDanmark, at de mindre selskabers vurdering af den danske og egen økonomi er løftet fra et tidligere bundniveau.

Der er dog stadig nogle, der oplever situationen som forværret frem for forbedret, viser målingen.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs