Norwegian reorganiserer datterselskaber

Det skandinaviske lavprisselskab Norwegian er i dyb krise og vil forsøge reorganisering via irsk datterselskab.
Foto: GWLADYS FOUCHE/REUTERS / X03825
Foto: GWLADYS FOUCHE/REUTERS / X03825
AF RITZAU

Norwegian har besluttet at indlede reorganisering af sine datterselskaber Norwegian Air International og Arctic Aviation Assets i Irland.

Det skriver selskabet i en meddelelse, der har været imødeset, siden handlen med selskabets aktier blev suspenderet tidligere onsdag eftermiddag.

"Norwegian fortsætter med at flyve det nuværende trafikprogram, og aktien handles som sædvanlig på Oslo Børs. Norwegian Reward fortsætter som tidligere," skriver Norwegian, hvis fremtid har været usikker, siden den norske regering i sidste uge afviste at støtte flyselskabet under covid-19-pandemien.

Med reorganiseringen søger Norwegian beskyttelse under irsk lovgivning, hvilket giver mulighed for at sikre ny kapital og etablere en juridisk bindende gældsordning. Beslutningen om at reorganisere virksomheden under irsk lov skal ses i lyset af, at selskabets flyaktiver er indregistreret i Irland.

"Vi har truffet afgørelse om at søge om beskyttelse for at reorganisere under irsk lov for at sikre Norwegians fremtid, sådan at det kommer vores ansatte, kunder og investorer til gode. Vores mål er at finde løsninger i samarbejde med vores interessenter, som gør, at vi kommer igennem dette som et finansielt stærkere og mere robust flyselskab, siger Norwegians koncernchef, Jacob Schram," i en meddelelse.

Målet med reorganiseringen er at reducere gælden, tilpasse flyflådens størrelse til den fremtidige drift og sikre, at der tilføres selskabet ny kapital, hedder det i den norske udgave af meddelelsen.

Processen ventes at tage op til fem måneder, og baseret på den nuværende kontantbeholdning og vurdering af fremtiden, mener selskabet at have tilstrækkelig likviditet til at gennemføre processen.

Vækstfonden har sat sig på halvdelen af ventureinvesteringer i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også