Byggemarkedskæde leverer topresultat før mulig børsnotering

Den kapitalfondsejede byggemarkedskæde Stark leverede dobbelt op i seneste regnskabsår. Kæden har ifølge Berlingske Business hyret rådgivere med henblik på en børsnotering.
Stark har blandt andet et byggemarked med bæredygtige materialer i Hørsholm. | Foto: Stark //PR
Stark har blandt andet et byggemarked med bæredygtige materialer i Hørsholm. | Foto: Stark //PR
AF RITZAU FINANS

Byggemarkedskæden Stark havde stor fremgang i 2019/20, hvor Stark Deutschland blev købt op, hvilket næsten fordoblede omsætningen.

Også indtjeningen blev kraftigt forbedret, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

Byggemarkedskæden, der for nylig blev nævnt som børsemne i Berlingske Business, øgede toplinjen til 4095 mio. euro, eller knap 30,5 mia. kr., fra 2299 mio. euro, eller 17,1 mia. kr., regnskabsåret før.

Det justerede driftsresultat, EBITDA, steg til 241 mio. euro fra 118 mio. euro fraregnet særlige poster.

Endelig blev bundlinjen forbedret til et overskud på 93 mio. euro fra et tab på 3 mio. euro i 2018/19.

Berlingske Business skrev i starten af december, at Goldman Sachs, JPMorgan og Danske Bank er hyret som rådgivere til at hjælpe med en børsnotering af Stark.

Kilder oplyste desuden til avisen, at den amerikanske kapitalfond Lone Star, der ejer Stark, håber på en værdi på 15 mia. kr. og måske helt op mod 20 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også