Watch Medier

Kraftig driftsfremgang sikrer Nordea større kvartalsoverskud

Nordea øger de samlede driftsindtægter med godt en femtedel i første kvartal, og det afspejler sig i overskuddet, der er næsten 75 pct. større end i samme kvartal sidste år.

Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

Nordea formår at øge både top- og bundlinje i året første kvartal, viser nyt regnskab tirsdag morgen.

Således er de samlede driftsindtægter steget med 21 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og lander på 2,4 mia. euro.

Det giver sig også til udtryk i overskuddet, som nærmer sig en fordobling. Her er stigningen til lige over 1 mia. euro mod tidligere 600 mio. kr. Det svarer til en vækst på 75 pct.

Den stigende indtægt er fordelt på både netto rente- og gebyrindtægterne, hvor storbanken har en vækst på hhv. 9 pct. og 8 pct.

"Vores forretningsudvikling forbedredes takket være høj forretnings- og kundeaktivitet, og resultatet i kvartalet var stærkt. Vi fortsatte med at opnå god vækst i forretningsomfanget i hele Norden," siger koncerndirektør Frank Vang Jensen i en meddelelse.

Derudover har Nordea nedskrevet væsentligt færre penge på lån i starten af året. Nedskrivningsposten er på 52 mio. euro, mens der i samme periode sidste år blev nedskrevet godt tre gange så meget.

I kvartalet er der leveret en egenkapitalforrentning på 11 pct., hvilket er en markant stigning. Omkostningsprocenten er faldet til 48 pct. Begge dele falder inden for koncernens mål for 2022 om en egenkapitalforrentning over 10 pct., og en omkostningsprocent under 50 pct.

Banken oplyser, at boliglån er øget med seks pct., mens lån til små- og mindre virksomheder er øget med syv pct.

Udbytte på vej

I Nordeas mål for 2022 fremgår også et strategisk mål om kapitalforholdene. Her lyder det, at man vil have en buffer på 175-200 basispoint - 1,75-2pct. - for kernekapital over det regulatoriske krav.

Men her er Nordea langt overkapitaliseret i forhold til målet, og ved kvartalet er kernekapitalen opgjort til at være 7,3 procentpoint over det regulatoriske krav. Derfor er Nordea også på vej med udbytte til aktionærerne.

"Takket være vores kapitalposition kan vi både støtte vores kunder og udbetale udbytte til vores aktionærer," siger Frank Vang Jensen i meddelelsen.

Generalforsamlingen blev i marts enig om, at der kan udbetales højst 0,72 euro pr. Nordea-aktie.

Læs mere her:

Investeringsøkonom: Flot Nordea-regnskab skaber distance til Danske Bank 

Mere fra Watch Medier

Onlinehandlen voksede til nye højder i 2023

Danskerne købte sidste år for 185 mia. kr. via ehandel, hvilket er ny rekord. Dansk Erhverv er bekymret for, at de danske ehandlere vil kunne mærke de to kinesiske webshops Shein og Temu. 

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs