Watch Medier

Parken nedjusterer forventningerne efter tredjeplads til FCK

Tredjepladsen til FCK i Superligaen betyder, at fodboldklubben misser deltagelse i Europa League og må tage til takke med at spille i den nye UEFA Conference League. Derfor nedjusterer klubejeren Parken nu forventningerne til årsresultatet.

FCK's målmand, Karl-Johan Johnsson, i søndagens kamp mod Randers. | Foto: BO AMSTRUP

Parken Sport & Entertainment har bidt toppen af sine forventninger til regnskabet for 2021, efter at det børsnoteredes selskabs fodboldklub, FC København, mandag trak det korteste strå i medaljeræset i Superligaen.

Her endte holdet som nummer tre efter Brøndby og FCM, og dermed kan FC København ikke længere nå gruppespillet i Europa League, hvor deltagelse ellers var indregnet i forventningerne.

Derfor venter Parken Sport & Entertainment nu en samlet koncernomsætning på 1050-1150 mio. kr. i år mod tidligere ventet 1050-1200 mio. kr. Derudover sigtes der nu efter et resultat før skat på 0-50 mio. kr. mod tidligere ventet 0-75 mio. kr.

De nye forventninger er baseret på en forventning om, at FC København i stedet vil deltage i det nye UEFA Conference League, der spilles i sin første udgave fra efteråret.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs