Watch Medier

Skelsættende amerikansk godkendelse af alzheimers-medicin

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt medisinalselskabet Biogens alzheimers-medicin, aducanumab. Det er første gang siden 2003, at et middel mod denne sygdom opnår godkendelse i USA.

Biogen har fået sin godkendelse i USA. | Foto: BRIAN SNYDER/REUTERS / X90051

Medicinalselskabet Biogen steg markant på det amerikanske aktiemarked allerede sent mandag, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendte Biogens alzheimers-medicin, aducanumab.

Biogen blev sat i børspause inden godkendelsen og steg i de første minutters handel, efter at investorerne igen fik frit slag, med hele 58 pct. til 452 dollar.

Der har været usikkerhed om godkendelsen, der kommer, på trods af at der i forskerkredse har været uenighed om de noget blandede resultater i de kliniske studier af lægemidlet.

Blandt andet har FDA's uafhængige ekspertpanel i november vist sig særdeles skeptisk og med stemmerne 8-1 afgjort, at det ikke mente, at et enkelt succesrigt studie var nok til at bevise, at midlet har effekt.

På et pressemøde mandag efter godkendelsen, sagde FDA-direktør med ansvar for nye lægemidler Peter Stein, at patienterne må acceptere nogen usikkerhed om effekten. Han sagde desuden, at midlet vil blive taget af markedet igen, hvis fremtidige studier flopper.

Det er første gang siden 2003, at der godkendes et alzheimers-middel i USA, og for Biogen og partneren Eisai er der tale om et stort rygstød. Ifølge Bloomberg News har analytikere tidligere estimeret et topsalg af medicinen på omkring 5 mia. dollar. Prislappen på medicinen er 56.000 dollar for et års behandling.

Biogens japanske partner, Eisais, amerikanske ADR stiger med 63 pct. til 121 dollar.

Desuden er der stigninger på henholdsvis 16 pct. og 10 pct. til konkurrenter som Athira Pharma og Alector, der begge arbejder på at udvikle alzheimersmedicin.

Goldman Sachs-analytiker Graig Suvannavejh siger ifølge The Fly, at godkendelsen afspejler lægemiddelstyrelsens ønske om at få flere behandlinger gjort tilgængelige for læger og patienter med Alzheimers sygdom.

Læs mere her:

Amerikansk alzheimersmiddel kan også blive godkendt i Europa 

Analytiker: Biogens godkendelse kan smitte positivt af på Lundbeck 

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs