Watch Medier

Lyntest sender Falcks kvartalsoverskud op med 62 procent

Lyntest trækker op i Falcks regnskab i tredje kvartal, men giver ikke så høje indtægter som tidligere i år.

Falck har haft store indtægter fra lyntest. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Opgaven med at udføre lyntest for corona har sikret Falck en stor fremgang i overskuddet i tredje kvartal.

Falcks omsætning er steget med omkring 500 millioner kroner til 3,4 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes alene lyntest, der har sikret Falck indtægter på 630 millioner kroner i kvartalet.

Falck lander på den baggrund et driftsoverskud på 312 millioner kroner. Det er 62 procent højere end sidste år. Det viser Falcks regnskab, der er offentliggjort onsdag.

Der har ikke været helt så travlt i testcentrene i kvartalet sammenlignet med tidligere i år.

Det skal ses i lyset af udrulningen af vacciner, og kravet om coronapas er bortfaldet.

"Falcks resultat for tredje kvartal er positivt påvirket af antigentest i Danmark, men i langt mindre grad end i andet kvartal," siger administrerende direktør Jakob Riis i en kommentar til regnskabet.

Set over de første ni måneder af 2021 har Falck indtil videre et overskud på 1,6 milliarder kroner. Det er næsten firedoblet i forhold til 2020, og det er især på grund af lyntest.

9. oktober lukkede de sidste lyntestcentre i Danmark, men der er indgået en aftale om, at virksomhederne står standby og dermed kan åbne igen, hvis smitten pludselig blusser op, og der er behov for flere test.

Den aftale løber frem til udgangen af marts næste år.

Falck har stået for lyntest i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland samt i fire lufthavne og ved den dansk-tyske grænse.

Virksomheden Carelink har lyntestet i Region Syddanmark, mens Copenhagen Medical har haft opgaven i Region Hovedstaden.

Samlet har de danske myndigheder brugt 5,4 milliarder kroner på lyntest, oplyste Region Midtjylland for nylig.

Mere fra Watch Medier

Nu vil Deloitte også være it-konsulenthus

Konsulenthuset Deloitte har gang i en udvikling hen mod også at blive et it-konsulenthus. Senest har Deloitte købt endnu et SAP-hus i Danmark, men andre teknologier fylder stadig mere.

Genmab-topchef: Hvis vi havde købt Biontech havde vi nok sløjfet coronavaccinen

Genmab har på få år opbygget finansielle muskler til at kunne investere efter behag, mens kapitalen tørrer ud andre steder i biotekindustrien. Alligevel foretrækker Genmab-topchef Jan van de Winkel partnerskaber frem for opkøb. For havde Genmab købt den tyske samarbejdspartner Biontech, kunne det have kostet verden coronavaccinen, siger han til MedWatch.

Lækket udspil: EU vil på få år fordoble antallet af varmepumper

I et endnu ikke offentliggjort udspil i kampen for at blive uafhængig af russisk olie og gas lægger Europa-Kommissionen op til at sætte turbo på udrulningen af varmepumper og øge kravene til energieffektivisering. ”Det er en god kurs,” siger dansk chefforhandler.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs