Watch Medier

GN må også nedjustere i det andet forretningsben

Efter for nylig at have nedjusteret forventningerne i sit høreapparatselskab må det børsnoterede selskab GN nu også nedjustere i headset-forretningen GN Audio, fordi der mangler komponenter.

Foto: GN Store Nord / PR

GN's headset-division, GN Audio, kom noget ned i gear vækstmæssigt i tredje kvartal. Til gengæld gemmer regnskabet også på en overraskende nedjustering af forventningerne til resten af året.

Headsetselskabet sigter nu efter en organisk vækst på 22-25 pct. mod tidligere ventet "mere end" 25 pct. Driftsmarginen (EBITA) ventes i divisionen fortsat at ramme "mere end" 21 pct.

Nedjusteringen skyldes væsentligt øget volatilitet og et accelererende antal forsinkelser i leverancerne af komponenter og i visse tilfælde ophævelse af indgåede kontrakter fra visse leverandører, skriver selskabet i kvartalsregnskabet.

I forventen havde moderselskabet GN nedjusteret forventningerne til hele året for høreapparatselskabet GN Hearing.

For den samlede forretning - altså både GN Audio og GN Hearing - viser GN-regnskabet, at der blev tjent marginalt mindre på driften, men mere på bundlinjen end ventet i tredje kvartal.

Driftsresultatet (EBITA) endte således på 625 mio. kr. mod ventet 634 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv inden regnskabet. I tredje kvartal 2020 endte driftsresultatet på 795 mio. kr.

Resultatet blev landet på baggrund af en omsætning på 3787 mio. kr. mod 3739 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Den organiske vækst endte i tredje kvartal på 2 pct. mod ventet 3 pct. og en vækst på hele 29 pct. i tredje kvartal 2020.

På bundlinjen hentede GN i tredje kvartal et nettooverskud på 446 mio. kr. mod ventet 426 mio. kr. og et plus på 623 mio. kr. i tredje kvartal 2020.

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs