Watch Medier

Entreprenørkoncern fik "historisk godt resultat" i coronapræget regnskabsår

Entreprenørkoncernen Aarsleff kommer ud af det skæve regnskabsår 2020/21 med omsætningsvækst og et overskud på knap en halv milliard kroner. Selskabet venter fortsat omsætningsvækst.

"I langt størstedelen af Aarsleffs forretning har vi kunnet opretholde en relativ normal drift," siger Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Aarsleff, i regnskabet | Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Per Aarsleff Holding er kommet godt igennem det forskudt regnskabsår 2020/21, hvor selskabet har været "forholdsvist" forskånet for de mange coronarestriktioner i Danmark og Europa.

Det skriver selskabet i sit årsregnskab tirsdag morgen.

Per Aarsleff Holding har for tredje år i træk præsenteret et "historisk godt resultat" i et år, hvor coronarestriktioner har trukket store veksler på selskabers medarbejdere.

"I størstedelen af seneste regnskabsår var Danmark og resten af Europa underlagt coronarestriktioner. Vores branche har som helhed været forholdsvist forskåret, og i langt størstedelen af Aarsleffs forretning har vi kunnet opretholde en relativ normal drift," siger Jesper Kristian Jacobsen, der er administrerende direktør, i regnskabet.

Selskabet løftede i det forgangne regnskabsår omsætningen til 14.693,8 mio. kr. fra 13.295,3 mio. kr. året forinden. Driftsresultatet, EBIT, blev øget til 648,3 mio. kr. mod 553,4 mio. kr. i 2019/20.

På bundlinjen realiserede selskabet et nettooverskud på 472,6 mio. kr. mod 378,5 mio. kr. sidste år.

For regnskabet foreslår Per Aarsleff Holding et aktionærudbytte på 8,0 kr. per aktie. Til sammenligning blev der foreslået et udbytte på 6,50 kr. i 2019/20.

Efter regnskabsperioden, der løb frem til 30. september, har Aarsleff indgået en totalentreprisekontrakt med Københavns Lufthavn på en udvidelse af Terminal 3. Kontrakten anslås at have en værdi på omkring 2 mia. kr. og vil blive udført frem mod 2028.

Byggerikoncernen ser i 2021/22 en omsætningsvækst på 8,5 pct. og et driftsresultat, EBIT, på 700 mio. kr. Forventningerne er imidlertid underlagt stor usikkerhed som følge af tilgængeligheden og priserne på råvarer, kritiske materialer og komponenter.

Aarsleff lander milliardkontrakt

Topchef hos Aarsleff melder om interesse for flere projekter i infrastrukturplan 

Mere fra Watch Medier

Nu vil Deloitte også være it-konsulenthus

Konsulenthuset Deloitte har gang i en udvikling hen mod også at blive et it-konsulenthus. Senest har Deloitte købt endnu et SAP-hus i Danmark, men andre teknologier fylder stadig mere.

Genmab-topchef: Hvis vi havde købt Biontech havde vi nok sløjfet coronavaccinen

Genmab har på få år opbygget finansielle muskler til at kunne investere efter behag, mens kapitalen tørrer ud andre steder i biotekindustrien. Alligevel foretrækker Genmab-topchef Jan van de Winkel partnerskaber frem for opkøb. For havde Genmab købt den tyske samarbejdspartner Biontech, kunne det have kostet verden coronavaccinen, siger han til MedWatch.

Lækket udspil: EU vil på få år fordoble antallet af varmepumper

I et endnu ikke offentliggjort udspil i kampen for at blive uafhængig af russisk olie og gas lægger Europa-Kommissionen op til at sætte turbo på udrulningen af varmepumper og øge kravene til energieffektivisering. ”Det er en god kurs,” siger dansk chefforhandler.

NKT hedger sig ud af forsyningsproblemer

Krigen i Ukraine har tvunget NKT til at finde andre leverandører af aluminium, mens kabelproducenten kun delvist er ramt af prisstigninger, som straks bliver sendt videre til kunderne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs