Watch Medier

Nedlukning og leveringsbøvl gav laveste bilsalg i otte år

Der er i 2021 solgt 186.604 biler. Det er ikke set lavere siden 2013 og dækker over fald i salget til private og stigning i salget til erhverv.

Bilforhandlerne fik det laveste salg i otte år. | Foto: Peter Hove Olesen

De danske bilforhandlere vil næppe huske positivt tilbage på 2021, for samlet er der i 2021 solgt 186.604 biler. Det er det laveste siden 2013, viser tal fra Danmarks Statistik.

Sammenlignes sidste års bilsalg med salget i 2020 og 2019, er det faldet med henholdsvis 6,2 procent og 17 procent.

Selv om bilforhandlerne i 2021 har haft det dårligste bilsalg i otte år, behøver det ikke være udtryk for en mæthed blandt forbrugerne eller svag købekraft.

Det vurderer Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank.

"Tværtimod ligger forbruget generelt rigtig godt til med solide forudsætninger som rekordmange i arbejde, stor jobsikkerhed og betydelige opsparinger hos danskerne."

"Det lavere bilsalg i 2021 skyldes i højere grad, at landets bilforhandlere har været ramt af både nedlukning og senere leveranceproblemer som følge af mangel på materialer og udstyr," siger hun.

Af sidste års samlede bilsalg står de private husholdninger bag 107.461 af de købte biler. Erhverv står for 79.143.

Mens erhvervene faktisk har købt flere biler end året før, har husholdningerne købt færre.

Der har også været to retninger i salget af fossildrevne biler og grønne biler.

Hvor salget af benzin- og dieselbiler er faldet med 27 procent i forhold til året før, så er salget af elbiler steget med 75 procent.

For plugin hybrider er salget steget med hele 122 procent.

Det stigende salg af elbiler og plugin hybrider betyder, at de to biltyper har udgjort 35 procent af det samlede antal solgte biler i 2021.

Tysker toppede salget af biler i Danmark i 2021 

 

Mere fra Watch Medier

Udbyttefest hos Topdanmark efter rekordoverskud

Sidste år havde forsikringsselskabet Topdanmark et overskud på 2,1 mia. kr. efter skat, hvilket er det hidtil højeste. Til aktionærerne udbetales et udbytte svarende til 145 pct. af overskuddet.

Nasdaq fik rekordår i Europa i 2021

Antallet af børsnoteringer på Nasdaq i København var det største siden 2007, og i Stockholm så man det højeste niveau af børsnoteringer nogen sinde. Nasdaq havde også stigende handelsvolumen i 2021.

Konkurrents kvaler sender Vestas-aktien i stiv modvind

Aktien i vindmølleproducenten Vestas placerer sig fredag nederst i C25-indekset med et fald på ca. 7 pct. Kursfaldet er udløst af dårligt nyt fra konkurrenten Siemens Gamesa, der melder om forsyningsproblemer og lavere resultatforventinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs