Watch Medier

Udbyttefest hos Topdanmark efter rekordoverskud

Sidste år havde forsikringsselskabet Topdanmark et overskud på 2,1 mia. kr. efter skat, hvilket er det hidtil højeste. Til aktionærerne udbetales et udbytte svarende til 145 pct. af overskuddet.

Der er udbyttefest i Topdanmark. | Foto: Topdanmark/PR

2021 har været et historisk givtigt år for landets næststørste forsikringsselskab, Topdanmark.

Færre skader relateret til vejret, medvind til selskabets investeringer og en god underliggende forbedring i skadesforretning har givet medvind.

Så meget medvind, at Topdanmark sidste år fik det højeste overskud i historien for selskabet, der blev grundlagt i 1972.

Det oplyser forsikringsselskabet i en pressemeddelelse fredag.

Facit for sidste år blev et overskud på 2,1 mia. kr. efter skat. Det er godt dobbelt op i forhold til det resultat på 1124 mio. kr., som forsikringskoncernen skabte året før.

I selskabets skadesforretning er der kommet flere penge ind i præmieindtægter. Det er det, der betales for at være forsikret.

De er blandt andet kommet ind via partnerskab med Nordea og Coop. Og da erstatninger til udbedring af skader hos kunderne ikke er steget i samme omfang, kan der hentes et større overskud fra den del af forretningen.

”2021 har været et historisk stærkt år for Topdanmark, som understreger, at vi er i en rigtig positiv udvikling,” siger direktør Peter Hermann.

”Vi har hjulpet både eksisterende og nye kunder, som er det, vi er til for,” siger han og peger på, at konkurrenceevnen og tilbuddene til kunderne samtidig er styrket.

”Blandt andet ved at gå forrest i branchen og lancere helt nye forsikringsprodukter og services, hvor forebyggelse og rådgivning er en integreret del af produktet,” lyder det.

Topdanmark er noteret på børsen i København, og det rekordhøje overskud sendes retur til investorerne.

Forsikringsselskabet vil betale 34,5 kr.i udbytte per aktie. Ifølge Marketwire svarer det til 3,1 mia. kr.

Der udbetales således 45 pct. mere end overskuddet.

Læs mere her:

Topdanmark holder udbyttefest

Topdanmark-topchef ser 2021 som ”historisk år”

Topdanmark ser modelresultat på 1200-1450 mio. kr. i 2022

Topdanmarks bundlinje stiger i fjerde kvartal

Mere fra Watch Medier

Preben Damgaard fordobler sin personlige bundlinje

It-investoren Preben Damgaard fordobler bundlinjen efter et godt år i sit personlige investeringsselskab.. Investeringsformuen stammer fra hans andel af salget af Damgaard Data/Navision til Microsoft i 2002.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs