Watch Medier

Konkurs efterlader kæmperegning til danske forsikringsselskaber

Konkursen i Gefion Insurance i 2021 kaster en regning på 400 mio. kr. af sig til deling mellem resten af skadesforsikringsselskaberne.

Foto: Screenshot

Forsikringsselskaber som Tryg, Topdanmark, Codan, Alm. Brand og flere må nok engang til lommerne for at erstatte en konkurs i den danske forsikringssektor, skriver Inside Business.

Gefion Insurance gik i sommer fra at være i en såkaldt solvent likvidation til at blive begæret konkurs, og det har efterladt en kæmperegning på 400 mio. kr. til forsikringsselskaberne.

”I relation til Gefions konkurs indebærer Danmarks internationale forpligtelser dog, at der er hensættelser for omkring 400 millioner kroner som følge af udenlandske forsikringssager. Størrelsen af hensættelserne er beregnet af konkursboets kurator og er forbundet med en vis usikkerhed, da der er tale om et større sagskompleks,” lyder det fra direktøren for DFIM – Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Maria Clausen, til InsideBusiness.

Det er en tabt appelretssag i Tyskland, der er baggrunden for regningen, der tillige betyder, at Gefion hænger på 17.000 skader på motorkøretøjer. Gefions konkursbo har søgt om at appellere dommen til den tyske Højesteret.


Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs