Roskilde Festival melder alt udsolgt til comeback efter corona

Partout- og endagsbilletter er udsolgt til Roskilde Festival. Der er stadig mulighed for at blive frivillig.
Foto: Per Lange/LANGE PER
Foto: Per Lange/LANGE PER
af ritzau

Der står til at blive godt fyldt, når Roskilde Festival efter planen vender tilbage med øl og fællessang på festivalpladsen efter flere år i coronamørket. Festivalen melder nemlig alt udsolgt til sommerens udgave. Det sker i et Facebook-opslag mandag.

”Den allersidste billet er netop blevet solgt. Det betyder, at alle endagsbilletter og billetter til hele festivalen er blevet solgt,” skriver Roskilde Festival og takker for støtten.

Årets festival står til at blive det store comeback efter aflysninger i 2020 og 2021 på grund af coronapandemien. Blandt hovednavnene er The Strokes, TLC, Dua Lipa, Megan Thee Stallion, Thomas Helmig og Robert Plant & Alison Krauss.

Det er forventningen, at festivalen kan forløbe helt uden restriktioner til sommer, har programchef for festivalen Anders Wahrén tidligere udtalt.

Har man ikke fået billet, er der endnu mulighed for at komme med, skriver festivalen. ”Man kan stadig ansøge om at blive frivillig,” står der i Facebook-opslaget.

Festivalen afvikles fra lørdag 25. juni til søndag 3. juli. Musikprogrammet løber fra onsdag til og med lørdag.

Når festivalen vender tilbage til sommer, er det den 50. gang festivalen løber af stablen.

”Vi kan ikke vente med at se jer alle sammen til festivalen igen!,” skriver Roskilde Festival.

Coronarisikoniveauet blev i sidste uge nedjusteret til 1 i hele Danmark. Det er det laveste niveau til dato. Det skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Facebook.

Store festivaler har bæredygtige ambitioner - men ikke alle siger farvel til kødet

Bryggerikoncern forlænger festlig aftale i Skanderborg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også