Farmdroid runder milepæl i solgte robotter

Efter to år har robotproducenten Farmdroid solgt 250 af sine markrobotter, der kan både så og bekæmpe ukrudt.
Foto: PR
Foto: PR

I to år har Farmdroids markrobot været tilgængelig på markedet, og salget har nu rundet en milepæl. Således har selskabet solgt i alt 250 robotter, skriver Farmdroid i en pressemeddelelse.

Farmdroids adm. direktør René Jannick Jørgensen siger samtidig, at interessen kun er vokset i løbet af 2022.

”Jeg er utroligt glad og stolt over vores dedikerede team og den indsats, de har ydet, for at opnå denne imponerende og vigtige milepæl, kun to år efter vi leverede den første FarmDroid FD20 robot” fortæller René Jannick Jørgensen.

Salget af markrobotten, der kan både så og fjerne ukrudt, tegner da også til at stigere yderligere i løbet af året. Som AgriWatch tidligere har beskrevet, landede selskabet en aftale med den tyske milliardkoncern Agravis og britiske Opico, som skal forhandle robotterne.

Siden oktober 2021 har Farmdroid lukket aftaler i Storbritannien, Italien, Spanien og Polen. Næste stop i Farmdroid netværksudvidelse bliver på den anden side af Atlanten, har René Jannick Jørgensen tidligere fortalt.

Farmdroid blev stiftet i 2018 og solgte og leverede sine første robotter i 2019. Ejerkredsen omfatter de to stiftere, Jens og Kristian Warming, der ejer aktiemajoriteten, direktør René Jannick Jørgensen og investoren Esben Østergaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også