Watch Medier

Novo Nordisk opjusterer men skuffer på bundlinje og omsætning i halvårsregnskab

Medicinalgiganten opjusterer forventningerne, og der ventes nu en vækst i salget på 12-16 pct. opgjort i lokal valuta mod tidligere ventet 10-14 pct.

Novo Nordisk opjusterer efter andet kvartal. | Foto: Novo Nordisk / PR

Novo Nordisk overraskede negativt på bundlinjen i andet kvartal i forhold til det ventede. Men samlet byder regnskabet for andet kvartal på en opjustering for hele året.

Medicinalgiganten solgte i perioden for 41.265 mio. kr. mod estimeret 41.267 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater, som Novo selv har indsamlet forud for regnskabet.

Sidste år var omsætningen 33,0 mia. kr. i april, maj og juni.

Driftsresultatet (EBIT) landede i andet kvartal på 18,4 mia. kr. mod 14,8 mia. kr. i andet kvartal af 2021.

Bundlinjen viser et overskud på 13.318 mio. kr. i andet kvartal mod et nettoresultat på 12.123 mio. kr. i samme kvartal året før.

Novo Nordisk opjusterer forventningerne til 2022 målt i lokal valuta.

Det sker i selskabets halvårsregnskab, der er offentliggjort allerede onsdag - dagen før, at det var planlagt.

Også forventningerne i kroner er løftet markant på grund af valutamedvind.

Der ventes nu en vækst i salget på 12-16 pct. opgjort i lokal valuta mod tidligere ventet 10-14 pct.

Driftsresultatet ventes nu at stige med 11-15 pct. mod tidligere ventet 9-13 pct. ligeledes opgjort i lokal valuta.

Væksten i kroner ventes nu at blive henholdsvis 9 og 14 pct.point højere end i lokal valuta målt på omsætning og driftsresultat. Tidligere forudså Novo, at væksten i kroner ville blive 7 pct.point højere målt på omsætning og 11 pct.point højere målt på driftsindtjening.

Målt i kroner signalerer Novo dermed nu en vækst i omsætningen på 21-25 pct. mod 17-21 pct. i forbindelse med årsregnskabet. Forventningerne til væksten i driftsresultatet er nu 25-29 pct. mod tidligere 20-24 pct.

Bavarian Nordic får endnu en koppevaccineordre fra et ukendt land

Modernas omsætning overstiger forventning med over 700 mio. dollar

Amerikanske CVS Health opjusterer – igen

Mere fra Watch Medier

Supermarkedspriser står til at blive varmt valgtema

SF’s forslag om en hasteundersøgelse af supermarkedskædernes prisstigninger bliver både kaldt en ”gratis omgang” og en ”god ide” af politiske aktører og interesseorganisationer. Én ting er der enighed om: Temaet bliver centralt i valgkampen.

FLSmidth opjusterer trods neddrosling i Rusland

Ingeniørkoncernen FLSmidth øger omsætning og overskud i andet kvartal og opjusterer forventningen til årets omsætning med en milliard. Divisionen, der sælger mineudstyr, trækker væksten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs