Watch Medier

SAS bløder passagerer i juli efter pilotstrejke

Pilotstrejken har kostet SAS passagerer i massevis, viser nye trafiktal fra flyselskabet fredag.

Pilotstrejken i SAS kostede selskabet en tredjedel af passagererne i juli. | Foto: Jens Dresling

1,3 millioner passagerer fløj med luftfartsselskabet SAS i juli. Det er 32 procent færre end måneden før.

Det viser nye trafiktal fredag.

Faldet skyldes primært den 15 dage lange pilotstrejke i første halvdel af juli.

Som følge af strejken blev 3700 flyafgange aflyst. Det berørte i alt 380.000 passagerer, fremgår det af en pressemeddelelse.

I juni fløj 1,9 millioner passagerer med SAS.

”Vi undskylder oprigtigt over for vores kunder, der blev ramt af strejken i juli. Vi er glade for, at driften er vendt tilbage til normalitet igen, så vi kan begynde at genvinde vores kunders tillid,” siger SAS-topchef Anko van der Werff i meddelelsen.

Efter måneders tovtrækkeri nåede SAS og de strejkende piloter i SAS Pilot Group endelig til enighed om en overenskomst den 19. juli.

En del af baggrunden for konflikten mellem SAS og piloterne er, at SAS under coronapandemien måtte opsige omkring halvdelen af piloterne.

Der var dog en aftale om genansættelse, når der igen blev brug for dem.

Piloterne har blandt andet været utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect end i SAS Scandinavia.

SAS er i store økonomiske problemer og arbejder på at gennemføre en redningsplan, der skal give årlige besparelser i milliardklassen.

SAS-piloter har frem til midnat til at stemme for eller imod aftale


Mere fra Watch Medier

Supermarkedspriser står til at blive varmt valgtema

SF’s forslag om en hasteundersøgelse af supermarkedskædernes prisstigninger bliver både kaldt en ”gratis omgang” og en ”god ide” af politiske aktører og interesseorganisationer. Én ting er der enighed om: Temaet bliver centralt i valgkampen.

FLSmidth opjusterer trods neddrosling i Rusland

Ingeniørkoncernen FLSmidth øger omsætning og overskud i andet kvartal og opjusterer forventningen til årets omsætning med en milliard. Divisionen, der sælger mineudstyr, trækker væksten.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs