Canopylab har afleveret regnskab – revisor ønsker at trække det tilbage

Canopylab afleverede i sidste uge sit forsinkede regnskab, efter edtech-selskabet var blevet sendt til tvangsopløsning. Egenkapitalen er væk, og revisor har adskillige anmærkninger. Nu har revisoren ifølge Ekstra Bladet ønsket at trække det tilbage.
Sahra-Josephine Hjort er administrerende direktør i CanopyLab. | Foto: Marius Renner
Sahra-Josephine Hjort er administrerende direktør i CanopyLab. | Foto: Marius Renner

Torsdag i sidste uge afleverede Canopylab sin længe ventede årsrapport for 2021, men efterfølgende har selskabets revisor rettet henvendelse til Erhvervsstyrelsen for at trække regnskabet tilbage. Regnskabet er angiveligt fyldt med en række fejl og ulovligheder. Det skriver Ekstra Bladet.

”Revisor har på tlf. d.d. anmodet om tilbagetrækning af regnskab, hvilket jeg har oplyst ham om, skal ske skriftligt på mail,” står der i notatet fra Erhvervsstyrelsen ifølge Ekstrabladet.

Regnskabet, der ifølge Ekstra Bladet blev godkendt på en generalforsamling i Canopylab 18. august, indeholder ifølge revisor en række brud på moms-, skatte- og selskabsloven. Det gælder indberetning af urigtige momsangivelser til Skattestyrelsen i strid med momsloven og overtrædelse af kildeskatteloven.

Samtidig viser regnskabet et underskud på 13 mio. kr. og en egenkapital, der er forduftet. Det viser sig, at den oplyste omsætning i tidligere år også var lavere, end tidligere regnskaber har vist.

Canopylab sendes til tvangsopløsning

Canopylab har kurs mod tvangsopløsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også