Energikrisen slår Danmarks mindste andelsmejeri ud

Efter 132 år har fire andelshavere besluttet at lukke osteproduktionen i Asaa i Nordjylland. Efter at have klaret coronakrisen er mejeriet blevet ramt af en merudgift på 25.000 kr. om ugen til energi.
Ostemejeriet i Asaa producerer Danbo-ost.
Ostemejeriet i Asaa producerer Danbo-ost.

Danmarks mindste andelsmejeri med fire andelshavere og årligt 4,2 mio. kg mælk er nu på vej mod lukning.

Ostemejeriet i Asaa i det nordjyske har været udfordret af først coronapandemien og nu energikrisen, og det betyder, at mejeribestyrerer Per Steen Jensen ikke længere tror, at man kan holde mælkeprisen konkurrencedygtig i forhold til Arla Foods’. Det skriver Mælkeritidende.

”Vi klarede os igennem (corona, red.) og var faktisk på omgangshøjde igen. Men så kom energikrisen, som aktuelt betyder en merudgift på 25.000 kr. om ugen til naturgas, strøm og diesel. Det sker samtidig med, at Arla sætter prisen op til rekordniveau den ene gang efter den anden, hvilket til sammen er den perfekte storm, som vi er havnet i,” forklarer Per Steen Jensen.

Tankbilen har nu kørt sidste indsamlingstur. Dermed stopper produktionen af Danbo-oste også for de seks medarbejdere.

Ifølge branchemediet vil en af de fire mælkeproducenter stoppe med at have køer, mens de tre øvrige skifter til Nordex Foods.

Også en række af de øvrige danske mejeriselskaber har haft svært ved at følge Arlas mælkepris de seneste måneder.

Mejerier: Selvfølgelig kan vi ikke følge med Arla lige nu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også