Watch Medier

Kinesiske kvaler bag kvartalsunderskud i Bang & Olufsen

Bang & Olufsen havde underskud på 100 mio. kr. i første kvartal af sit nye regnskabsår. Et omsætningsfald på otte procent tilskrives især nedlukninger og svag økonomisk udvikling på det kinesiske marked.

B&O fik et skidt første kvartal. | Foto: Simon Fals

Traditionelt er sommermånederne ikke de bedste for Bang & Olufsen, og det har heller ikke være tilfældet i år.

Elektronikproducenten har onsdag fremlagt regnskab for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2022/23, og det viser et underskud på 100 millioner kroner efter skat.

I samme periode sidste år opnåede Struer-virksomheden et overskud på én million kroner.

Omsætningen faldt med otte procent til 612 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør Kristian Teär er regnskabet blandt andet påvirket af nedlukninger og den svage udvikling i den kinesiske økonomi.

Og så er Bang & Olufsen også ramt af de stigende renter og den høje inflation, som har sendt forbrugertilliden i bund i Europa.

Det betyder dog ikke, at det børsnoterede selskab afviger fra den strategi, der er lagt.

”Vi har et stærkt fokus på vores omkostningsbase og tilpasser vores investeringsplaner til den høje usikkerhed. Vi vil dog fortsætte med at investere i opbygge robusthed og lancere produkter og initiativer, der kan bidrage til at drive væksten på kort sigt og samtidig sikre succes på den længere bane,” siger Kristian Teär.

Læs mere her:

B&O-topchef peger på problemer i Kina som hovedårsag til underskud

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs