Inflationen rammer 10 procent

I september var priserne 10 procent højere end i samme måned sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste årsstigning siden november 1982.
Inflationen har nået i et tocifret tal. | Foto: Christian Lykking/ERH
Inflationen har nået i et tocifret tal. | Foto: Christian Lykking/ERH
AF marketwire

Det er voldsomme prisstigninger, de nye tal fra Danmarks Statistik viser. De gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med de kraftigste forbrugerprisstigninger i 40 år.

Det vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, på baggrund af mandagens nøgletal for forbrugerpriserne.

Inflationen landede på det højeste niveau siden 1982, da den i september steg 10,0 pct. mod ventet 9,6 pct.

”Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kr. mere op af lommen i årligt forbrug. Og det er rystende nok ikke, fordi de køber mere, men ene og alene, fordi priserne er steget, skriver han.

Det er især prisstigninger på energi og fødevarer, som presser danskernes budgetter. Tallene viser, at fødevarer er steget med mere end 15 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Samtidig er priserne på gas eksploderet, mens også strøm og brændstof er drønet i vejret, som et resultat af krigen i Ukraine og sanktionerne mod storeksportøren Rusland.

Cheføkonomen venter dog, at inflationen topper inden for de næste måneder.

”Der har været en opblødning i de globale fødevarepriser, da der igen bliver sejlet korn ud af Ukraine,” skriver Jeppe Juul Borre og fortsætter:

”Dertil er det igen billigere at tanke bilen, mens det i sig selv vil lægge en dæmper på inflationen, at vi gradvis nærmer os tidspunktet for de kraftigste energiprisstigninger gennem det seneste år.”

I september viste kerneinflationen en årsstigning på 5,9 pct., hvilket er et fald fra 6,0 pct. måneden før. Her påpeger Danmarks Statistik, at det er prisændringer på sommerhusleje og kulturtjenester, der trækker kerneinflationen lidt ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også