Holch Povlsens Asos-aktier ramt af gældsbekymringer

Aktierne i mode-webshoppen Asos har mandag nået laveste niveau siden 2010. Kursfaldet på børsen i London sker efter meldinger i weekenden om, at netbutikkens långivere var ved at hyre omstruktureringsrådgivere. Største aktionær i Asos er danske Anders Holch Povlsen.
Asos holder til i Storbritannien og er en af Europas største online modeportaler. | Foto: Suzanne Plunkett/Reuters/Ritzau Scanpix
Asos holder til i Storbritannien og er en af Europas største online modeportaler. | Foto: Suzanne Plunkett/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i Asos dykker, efter at onlinemodeforhandleren har bekræftet, at den forhandler med sine banker om ændring af lånevilkår for dermed at øge sin finansielle fleksibilitet.

Det sker, efter at Sky News lørdag oplyste, at virksomhedens långivere var ved at ansætte omstruktureringsrådgivere, skriver Bloomberg News.

Største aktionær i Asos er den danske modetøjsmilliardær Troels Holch Poulsen.

Aktien er på børsen i London mandag formiddag faldet 10,3 pct. til 475,6 pence, hvilket er det laveste niveau siden marts 2010.

Asos forhandler om de finansielle aftaler – de såkaldte covenants – der er knyttet til en løbende kreditfacilitet på 350 mio. mio. pund, der forfalder i 2024.

Mindst et kreditforsikringsselskab, der dækker Asos’ leverandører i tilfælde af manglende betaling reducerer sin dækning ifølge Sky News’ rapport.

Det kan betyde, at selskabet skal til at betale for produkterne på forhånd.

Jefferies-aktieanalytiker Andrew Wade vurderer, at løbende spekulationer om selskabets likviditet ikke kan undgås. Han mener dog, at Asos synes at have tilstrækkelig finansiering til at dække sine behov.

De britiske forbrugere navigerer i den højeste inflation i fire årtier i Storbritannien, og der er tegn på, at de skærer ned på køb af tøj og ikke-essentielle varer. Asos er kendt som forhandler af modetøj i den billige ende.

Asos mærkede den lave forbrugertillid i august

Onlineforhandlere holder skindet på næsen i ny rapport

Asos’ finans- og driftsdirektør stopper og sender aktien ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også