Watch Medier

GN nedjusterer i Audio grundet svære markeder - Hearing holder fast

Resultaterne for GN Store Nords headset-division nedjusteres efter tredje kvartal, høreapparatdivisionen holder stand. De negative forventninger til markedet fører samtidig til betydelige besparelser i headset-divisionen.

GN Store Nord-hovedsædet. | Foto: GN Store Nord / PR

GN satte sent onsdag aften tal på dele af udviklingen i tredje kvartal og nedjusterede i den forbindelse forventningerne til headset-divisionen GN Audio.

GN Audio ventes nu at få en negativ organisk vækst på minus 7-5 pct. i 2022 mod tidligere ventet 0-5 pct.

Samtidig ses den justerede driftsmargin (EBITA) nu i niveauet 14-15 pct. fra 17-18 pct.

”Forventningerne til 2022 ændres for at afspejle konsekvenserne af det forværrede makroøkonomiske miljø, lavere forbrugertillid og generelt højere usikkerhed, som rammer de markeder, GN er i,” skriver selskabet i en meddelelse.

GN Audios forbrugermarkeder forudses nu at svinde ind med 30 pct. i 2022, mens den professionelle forretning - Enterprise - nu ventes at vokse mindre end tidligere ventet i fjerde kvartal trods fortsat høj efterspørgsel og en solid præstation, oplyser GN.

Som følge af den nuværende markedsstemning op mod en mulig recession vil GN Audio gennemføre betydelige besparelser på omkostningerne.

Derfor venter selskabet nu også at ramme 100 mio. kr. mere i engangsomkostninger i 2022 relateret til initiativer i fjerde kvartal. Samlet ses engangsomkostningerne i GN Audio nu løbe op i 500 mio. kr. i år.

Som konsekvens af nedjusteringen i GN Audio ser selskabet nu samlet set en negativ vækst i indtjeningen per aktie på omtrent 30 pct. i år mod tidligere ventet minus 10 pct. til 0.

I høreapparatselskabet GN Hearing er der i tredje kvartal blevet taget godt imod lanceringen af topproduktet Resound Omnia, hvilket indikerer en stærk præstation. som ventes at gøre selskabet i stand til at tage markante markedsandele i fjerde kvartal, skriver GN.

Og på trods af en samlet nulvækst i tredje kvartal fastholder GN Hearing sine forventninger til hele 2022. Dermed ventes der fortsat en samlet organisk vækst på 5-8 pct. og en justeret EBITA-margin på cirka 14 pct. i den del.


Mere fra Watch Medier

Maersk siger farvel til stor profil

Palle Laursen stopper som flådechef i Maersk efter 25 år i rederiet. En anden leder skal også stoppe i Maersk, som er i gang med store interne forandringer.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs