Watch Medier

Pandora tror fortsat på vækst

Smykkeselskabet regner med en organisk vækst på 4-6 pct. og kom bedre ud af tredje kvartal i 2022 end året før.

USA og Storbritannien går frem igen for Pandora, imens Kina trækker ned. | Foto: Pandora/PR

Pandora kom bedre ud af juli, august og september i 2022 end sidste år på både omsætning og indtjening. Selskabet fastholder derfor forventningerne, fremgår det af regnskabet for tredje kvartal tirsdag morgen.

Smykkeselskabet forudser fortsat en organisk vækst på 4-6 pct. og en EBIT-margin på 25-25,5 pct.

Omsætningen for tredje kvartal opgøres til 5,26 mia. kr., hvilket var bedre end ventet, da analytikerne havde sat næsen op efter en omsætning på 5,17 mia. kr. ifølge selskabets eget medianestimat. Sidste år lød omsætningen i tredje kvartal på 4,73 mia. kr.

Den organiske vækst endte på 3 pct. mod ventede 1 pct. og 14 pct. i tredje kvartal 2021, der fortsat var et forholdsvis let sammenligningsgrundlag i forhold til kvartalet 2020, der var præget af coronarestriktioner.

Driftsresultatet (EBIT) var på 978 mio. kr., svarende til en EBIT-margin på 18,6 pct. Her var der ventet 962 mio. kr. og 18,8 pct.

I samme kvartal af 2021 lød driftsresultatet på 957 mio. kr. og EBIT-marginen på 20,2 pct.

Bundlinjen i kvartalet endte på et overskud på 734 mio. kr. efter skat, hvor analytikerne havde estimeret et overskud på 722 mio. kr.

I 2021 gav tredje kvartal et overskud på 635 mio. kr.

Pandora venter normal distribution inden for få uger efter brand

Brand hos Pandora vækker let usikkerhed op til vigtig periode

Mere fra Watch Medier

Maersk siger farvel til stor profil

Palle Laursen stopper som flådechef i Maersk efter 25 år i rederiet. En anden leder skal også stoppe i Maersk, som er i gang med store interne forandringer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs