Så gik den ikke længere: Eksporten faldt i september

Efter mange måneder med stigende dansk eksport pegede pilen den anden vej for både varer og tjenester i september. Her spiller det en rolle, at fragtraterne er på vej ned, og derfor daler indtægterne fra søtransport.
Eksporten daler for første gang i mange måneder. Lavere indtægter fra søtransport bidrager til faldet. | Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix
Eksporten daler for første gang i mange måneder. Lavere indtægter fra søtransport bidrager til faldet. | Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Eksporten har medvirket kraftigt til at holde hånden under dansk økonomi de senere år, men nu begynder den økonomiske modvind tilsyneladende også at ramme danske eksportvirksomheder.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten i september faldt med 3,5 procent.

Vareeksporten faldt således med 3,9 procent, og salget af tjenesteydelser til udlandet faldt med 3,0 procent.

Ser man hen over månederne juli, august og september, er der dog fortsat tale om en stigning på 6,8 procent.

Eksporten opgøres i løbende priser og tager derfor ikke højde for den inflation, der er løbet i vejret. Derfor snyder billedet en smule, forklarer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

”Det seneste års flotte takter i eksporten skyldes i høj grad priseffekter. Stigende priser på eksempelvis energi og fragt har løftet eksporten i løbende priser.”

”Fragtraterne er nu på vej ned, og det reducerer eksportindtægter fra søtransport,” siger han i en kommentar.

NTG forventer fortsat stigende priser på vejfragt

DHL-top understreger stærk forretning trods mørke skyer forude

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter