Boozt opjusterer forventningerne efter black friday med rekordsalg

Netbutikken Boozt fik i de mest intense perioder på black friday 15.000 ordrer ind i timen. I løbet af hele ugen fik modeportalen 100.000 nye kunder.
Hermann Haraldsson er topchef i Boozt. | Foto: Boozt/pr
Hermann Haraldsson er topchef i Boozt. | Foto: Boozt/pr
MARKETWIRE

Boozt har tirsdag opjusteret sine forventninger til 2022 efter gode resultater i oktober og november samt et rekordstærkt salg under netbutikkens ugelange black friday-kampagne.

Den børsnoterede modetøjsportal venter nu, at både omsætningsvæksten og driftsresultatet (EBIT) lander i den øvre ende af det tidligere udmeldte niveau på henholdsvis 10-15 pct. og 235-285 mio. svenske kr.

”Vi bød mere end 100.000 nye kunder velkommen i løbet af black friday-ugen og nød godt af et øget forbrug og loyalitet fra eksisterende kunder,” skriver Boozt i meddelelsen.

På sit højeste registrerede Boozt i omegnen af 15.000 ordrer i timen.

Desuden oplevede selskabet en høj gennemsnitsværdi på kundernes ordrer. Ydermere er Boozts lagerbeholdning af modetøj konkurrencedygtig og understøttet af et forbedret salg af efterårs- og vinterkollektion, lyder det.

Boozt fastholder forventningerne efter tredje kvartal

Boozt-topchef: ”Når der er modvind som nu, handler det om at fastholde sine kunder”

Zalando fastholder forventningerne – men i den lavere ende

Europæiske modeportaler er faldet over 50 pct. efter krigens udbrud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også