Nemlig.coms omsætning daler med 22 procent

Onlinesupermarkedet Nemlig.com havde i 2021/22 et noget lavere salg end året før, og det resulterede i et rekordstort underskud på 155,9 mio. kr., skriver Børsen.
Stefan Plenge er adm. direktør og medejer i Nemlig.com. | Foto: Gregers Tycho
Stefan Plenge er adm. direktør og medejer i Nemlig.com. | Foto: Gregers Tycho

Nemlig.com lander i et nyt 2021/22-regnskab en omsætning på 2,5 mia. kr., hvilket er 22 pct. mindre end året før, hvor onlinesupermarkedet havde en rekordhøj omsætning på 3,2 mia. kr., skriver Børsen.

På bundlinjen ender Nemlig.com med et underskud på 155,9 mio. kr. i 2021/22 mod et minus på 8,3 mio. kr. året før. Det betyder, at Nemlig.com i alt har tabt 549 mio. kr. siden etableringen i 2010.

Underskuddet skyldes blandt andet åbningen af et nyt lager i Aarhus, højere lønninger til chauffører samt sænkede varepriser, som Nemlig.com har indført for at kunne konkurrere med de andre spillere på dagligvaremarkedet, siger topchef Stefan Plenge, der ikke er generet af det store underskud. 

“Det her er en rejse, hvor vi kontinuerligt bliver ved med at lave investeringer. Der er dog ingen tvivl om, at vi har taget meget store kvantespring de sidste par år. Vi har en platform og forretning nu, som vi tror på, kommer til at få mærkbar betydning for danskerne de kommende år,” siger han til Børsen. 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også