Danske eliteaktier kommer flyvende ud af startblokken i 2023

Det toneangivende danske aktieindeks C25 lå mandag først på eftermiddagen 1,75 pct. højere end ved lukketid fredag før nytår. Alle 25 aktier i indekset lå således til plusser på første handelsdag i 2023.
Aktiekurserne bevæger sig opad. | Foto: Stine Bidstrup
Aktiekurserne bevæger sig opad. | Foto: Stine Bidstrup
af marketwire

Danske eliteaktier har fået en forrygende start på 2023. Samtlige C25-aktier stiger fra åbningen på årets første handelsdag, hvor blandt andet Jyske Bank og Novo Nordisk har sat kurs mod rekord, mens GN stod til det største kurshop på over syv pct.

C25-indekset lå allerede fra morgenstunden mandag til en pæn stigning. Først på eftermiddagen lå C25-indekset således 1,75 pct. højere på 1730,24 efter et samlet fald på 13,5 pct. i løbet af hele 2022.

følge Ole Kjær Jensen, som er afdelingsdirektør i Sydbank, er det ikke overraskende at se en positiv udvikling ved indgangen til det nye år. Stigningerne i markedet betyder blandt andet også, at både Jyske Bank og Novo Nordisk har sat kurs mod rekord.

”Vi har startet et nyt år, og der er kommet nye penge i markedet. Det er ikke helt overraskende ved starten af et nyt år, at aktierne starter pænt, da der er nye penge, der skal investeres,” fortæller Ole Kjær Jensen.

En anden forklaring kan være, at investorer har solgt ud af de aktier, der noterede store tab sidste år, for at sikre sig et skattemæssigt underskud, men nu vender tilbage som købere på børsen.

GN lå som nævnt til den største fremgang med et plus på 7,10 pct. fulgt af Ambu med et plus på 5,6 pct. først på eftermiddagen. A.P. Møller-Mærsk-aktierne stod til plusser på ca. 3,5 pct., mens Carlsberg lå til den mindste stigning i C25 på kun 0,13 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter