Økonomer forudser inflation på mere normalt leje sidst i 2023

Det er sandsynligt med en inflation på to-tre pct. til december, lyder det fra flere danske cheføkonomer.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Flere økonomer forudser, at inflationen er på vej mod et mere normalt leje og spår, at inflationen vil ramme to-tre pct. til december. cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank og flere andre økonomer påpeger dog, at der er stor usikkerhed, og situationen afhænger særligt af udviklingen i energi- og fødevarepriserne.

Det skriver Børsen.

Las Olsens forudsigelse bygger på et regnestykke, der antager, at priserne på fødevarer, el og gas vil være uændret i 2023 samt, at de øvrige priser i økonomien fortsætter i samme tempo som de seneste tre måneder. 

Hvis antagelserne viser sig korrekte, vil inflationen nå forudsigelsen.

”Inflationen i 2023 er enormt afhængig af prisudviklingen i de følsomme prisgrupper: energi og fødevarer. De to pct. i december forudsætter derfor også, at energipriserne ikke tager en ny eksplosion,” siger ledeende økonom Niels Storm Knigge fra tænketanken Kraka til Børsen.

Inflationskrisen bliver ikke fuldstændigt overstået i 2023, og på trods af forventningerne om fald i inflationen kan mange afgørende faktorer så som situationen på arbejdsmarkedet komme til at påvirke inflationen. 

Cheføkonom Palle Sørensen fra Nykredit påpeger ligeledes, at forudsigelsen kommer med visse usikkerheder og nævner den høje kerneinflation som en bekymrende faktor, lyder det ifølge Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også