ISS øgede omsætningen med 7,8 procent sidste år

Servicekoncernen ISS overgår egne forventninger, viser foreløbige regnskabstal. Mål for driftsmarginalen fastholdes.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

ISS, der er specialist i rengøring, kantinedrift og facility service for virksomheder, leverede en stærkere end ventet organisk vækst sidste år, viser foreløbige regnskabstal mandag morgen.

ISS havde sidste år en organisk vækst på 7,8 pct. ifølge de foreløbige tal. Selskabets seneste forventninger fra starten af november pegede på en vækst på cirka 6,5 pct.

Pengestrømmene er opgjort til 1,7 mia. kr. mod den seneste prognose om cirka 1,5 mia. kr.

Driftsmarginen før særlige poster er opgjort til 3,8 pct. - helt som ventet i ISS’ seneste egne forventninger.

”Den stærke finansielle præstation fortsatte i løbet af fjerde kvartal med en organisk vækst på 9,4 pct.,” skriver ISS i en meddelelse.

”Væksten i kvartalet var primært drevet af trenden om tilbagevending til kontorerne, kunder, der investerede i arbejdspladserne, og prisstigninger, der blev implementeret på tværs af porteføljen,” uddyber serviceselskabet.

Væksten i fjerde kvartal var også noget stærkere end ventet blandt analytikerne, der havde sigtet efter en organisk vækst på 5,2 pct. i fjerde kvartal ifølge estimater indsamlet af ISS selv efter periodemeddelelsen for tredje kvartal.

For hele 2022 havde analytikerne regnet med en vækst på 6,7 pct.

ISS præsenterer sit endelige årsregnskab den 23. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også