Ambus pengekasse mindsket efter nyt kvartal med negative pengestrømme

Der er færre penge i kassen hos medicoselskabet Ambu, som har brugt 62 mio. kr. af sine frie midler i første kvartal af det skæve regnskabsår. 
Ambu producerer medicinsk udstyr. | Foto: Ambu/pr
Ambu producerer medicinsk udstyr. | Foto: Ambu/pr
af marketwire

Nettogælden voksede, og de tilgængelige likvide midler blev atter reduceret for Ambu i løbet af det børsnoterede medicoselskabs første kvartal 2022/23.

De likvide midler blev i kvartalet reduceret til 125 mio. kr. - et fald på 62 mio. kr. fra udgangen af regnskabsåret 2021/22.

Samtidig trak Ambu lidt ekstra på sine kreditter, så selskabet ved udgangen af første kvartal havde benyttet 1380 mio. kr. ud af samlet 1800 mio. kr.

Dermed er de tilgængelige likvider og kreditmuligheder nede på omtrent 600 mio. kr. ultimo første kvartal mod omkring 800 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret 2021/22.

Nedgangen var drevet af frie pengestrømme på minus 174 mio. kr. i første kvartal, hvilket dog ifølge Ambu er helt som ventet af selskabet selv.

Ambus nettorentebærende gæld voksede med 159 mio. kr. i kvartalet og udgør nu i alt 1817 mio. kr.

Det svarer til en nettorentebærende gæld på 3,9 gange driftsresultatet (EBITDA), hvilket er på samme niveau som ved udgangen af 2021/22, men et løft fra 2,7 gange EBITDA ved udgangen af første kvartal 2021/22.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også