Inflation i USA aftager mindre end ventet i januar

Forbrugerpriserne i USA steg med 6,4 pct. i januar sammenlignet med samme måned året inden. 
Foto: Joshua Roberts
Foto: Joshua Roberts
Af Malte Oxvig og Ritzau

De amerikanske forbrugerpriser steg med 6,4 pct. i januar i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 6,2 pct. Dermed aftager inflationen mindre end ventet, da niveauet måneden før var på 6,5 pct.

Det skyldes blandt andet, at stigende priser på husleje i USA har været med til at trække inflationen op. Det skriver Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, i en kommentar.

”Lige i januar falder prisen på brugte biler, og inflationen trækkes i stedet op af priserne på husleje.”

I december blev inflationen til sammenligning opgjort til at være 6,5 procent. Det marginale fald er dog ikke noget, der bør bekymre den amerikanske centralbank, mener han.

”Det igangværende prisfald på boligmarkedet vil næsten lige så sikkert som amen i kirken også resultere i lavere husleje om nogle måneder. Derfor ændrer dagens lille inflationsoverraskelse ikke på, at den amerikanske centralbank snart er færdig med at sætte renten op,” skriver han.

Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,5 pct., hvilket var som ventet.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 5,6 pct. i januar i forhold til et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,4 pct. Analytikerne havde ventet stigninger på henholdsvis 5,5 pct. og 0,4 pct. i kerneforbrugerpriserne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter