Canopylab A/S er taget under likvidation

Tech-virksomheden Canopylab A/S med stifter Sahra-Josephine Hjort i spidsen er nu taget under likvidation i skifteretten efter at have været under tvangsopløsning siden august. 
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Den meget langvarige sag om virksomheden Canopylab A/S, der har været under tvangsopløsning siden i sommer, går nu ind i en ny fase.

Det sker efter at skifteretten nu har udpeget en likvidator, der skal undersøge mulighederne for selskabet og gøre boet i selskabet op. Det fremgår af CVR-registret. 

Advokaten Henrik Selchau Poulsen fra Bruun & Hjejle udpeget som likvidator.

Erhvervsstyrelsen afviste i begyndelsen af marts for anden gang selskabets anmodning om genoptagelse på grund af blandt andet uklarhed om selskabets kapital.

Den ene af selskabets stiftere, Sahra-Josephine Hjort kunne i den forbindelse henvise til en melding på selskabets hjemmeside om, at afgørelsen nu vil blive indklaget for Erhvervsankenævnet, og at: ”CanopyLAB fortsætter driften uforstyrret, ligesom man har gjort det sidste halve år, gennem CanopyLABs adskillige juridiske enheder i ind- og udland.”

Selskabet har som sin primære aktivitet udviklet læringssoftware.


Datterselskab kører videre

Canopylab A/S og stifter Sahra-Josephine Hjort har været genstand for en omfattende dækning i flere medier, men der har været stille om selskabet siden det blev sendt til tvangsopløsning i august sidste år på grund af en for sent indleveret årsrapport.

ITWatch har dog tidligere beskrevet, at aktiviteterne drives videre i regi af det tidligere datterselskab, Canopylab Denmark ApS, der siden efteråret er blevet omregistreret flere gange. Tidligere hed selskabet Canopylab Latam ApS med fokus på Sydamerika, men sent i 2022 skiftede selskabet navn til det nuværende og flyttede samtidig adresse til stifternes ejendom i Sæby. 

Tidligere på året flyttede selskabets adresse så påny, denne gang hjem til stifternes privatadresse i Hvidovre. Samtidig blev ejerkredsen omregistreret og selskabet er altså nu fri af Canopylab A/S. 

De nuværende ejere er holdingselskaber tilhørende dels Sahra-Josephine Hjort og partner Christian Skræm Juul Jensen, dels Saxo.com-stifter Jørgen Balle Olesen og dels Eduimpact, der hører under finske Sparkmind med Kai Tapani Talas i front. 

Formand for bestyrelsen er svenske Claes Kalborg.

ITWatch forsøger at få en kommentar fra Sahra-Josephine Hjort.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter