Ejerfamilien bag NTG har tabt over en milliard på et år

Ejerne bag logistikselskabet NTG, det familie-ejede H5 Holding, har set formuen smuldre med mere end 1 mia. kr. i 2022. Årsagen er især kursfald på børsnoterede aktier.
TRansportselskabet NTG | Foto: Pr / Ntg
TRansportselskabet NTG | Foto: Pr / Ntg

Det familieejede holdingselskab H5 Holding, som først og fremmest står bag logistikselskabet Nordic Transport Group (NTG), blev ramt hårdt af udviklingen på børserne sidste år. 

Selskabet kom ud af 2022 med et underskud på 1,2 mia. kr., skriver Finans med henvisning til regnskabet.

Ifølge H5 Holding er det især kursudviklingen i holdingselskabets børsnoterede investeringer i det forgangne år, som trækker ned.

”Selskabets resultat påvirkes væsentligt af den underliggende kursudvikling i datterselskabernes investering i børsnoterede aktier. Ledelsen forventer for år 2023 et resultat i niveauet kr. 100-500 mio. kr.,” skriver ledelsen i regnskabet.

H5 Holding ejes af Hansen-familien, der står bag NTG, som blev stiftet af Jørgen Hansen i 2011. Selv om Jørgen Hansen i dag ikke er en del af den daglige drift, ejer holdingselskabet stadig størstedelen af det danske transportselskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også