Milliardudbud om levering af computere og it-udstyr skal annulleres

Klagenævnet for Udbud har afsagt kendelse i en sag om et milliardstort offentligt it-udbud. Udbuddet skal annulleres efter klage fra hardwareleverandøren Dustin.
Foto: Ski / Presse
Foto: Ski / Presse

Hardwareforhandleren Dustin har fået medhold i en klage over Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i et milliardstort udbud, der nu skal annulleres.

Der fremgår af en kendelse, som Klagenævnet for Udbud har lagt på sin hjemmeside.

”Vi er ærgerlige over situationen. SKI er nu i gang med at granske kendelsen og vurdere næste skridt, herunder genudbud og hvorvidt SKI vil indbringe kendelsen for domstolene,” udtaler markedsdirektør Rasmus Lund Kongsgaard fra SKI.

Udbuddet er rammeaftale 50.40 vedrørende computere og it-tilbehør, som leverandøren Comm2ig vandt foran Dustin tilbage i november 2022.

Dustin tabte udbuddet, da leverandøren ved en forglemmelse ikke fik uploaded prislister på sine varer, har flere kilder fortalt ITWatch.

I klagen har Dustin fremsat 16 påstande, hvoraf der gives medhold til SKI i de 11.

I fire påstande gives der medhold til Dustin, og påstandene har en sådan karakter, at nævnet finder det nødvendigt at bede SKI om at annullere det store udbud.

De resterende krav omhandler tilbudsmateriale fra Comm2ig, som ifølge Dustin ikke har overholdt kravsspecifikationerne.

Den sidste påstand er påstanden om, at udbuddet skal annulleres, hvilket Dustin dermed også fik medhold i.

SKI har otte uger til at overveje, om sagen skal videre til domstolene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også