Højesteret frifinder Berlingske i sag om havfruetegning

Trods domme i byret og landsret for krænkelse af ophavsret er Berlingske blevet frifundet i Højesteret.
Tom Jensen er ansv. chefredaktør på Berlingske. | Foto: Stine Heilmann
Tom Jensen er ansv. chefredaktør på Berlingske. | Foto: Stine Heilmann
af ritzau

Berlingske var på trods af arvingernes ophavsret i sin gode ret til at bringe en tegning af ”Den lille havfrue” med zombieansigt og et billede af havfruen med mundbind på i 2019 og 2020.

Det fastslår Højesteret onsdag.

Afgørelsen i Højesteret er kommet, efter at både byret og landsret har dømt Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, en erstatning på 300.000 kroner til arvingerne efter skulptøren Edvard Eriksen.

Begge retsinstanser mente, at det var en krænkelse af ophavsretten, at tegningen og billedet blev bragt i avisen henholdsvis i maj 2019 og april 2020.

Det er Højesteret altså ikke enig i.

Højesteret skulle blandt andet tage stilling til, om tegningen var et selvstændigt værk eller en parodi eller karikatur, som ikke krænkede ophavsretten.

Og det er netop det, Højesteret har lagt vægt på.

”Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret,” fremgår det af dommen på Højesterets hjemmeside.

”Højesteret fastslog også, at parodier vil kunne betragtes som selvstændige værker, og at det gælder selv, når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet,” lyder det videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter